Kære barn af denne farverige verden

Du er født uden forbehold. Uspoleret og altid oplagt til sjov.
Du er født nysgerrig. Skabt til at gå på opdagelse.
Hudfarve har ingen betydning. Det er indholdet, der tæller.
I dit hjerte er alle lige.
Uanset hvilken farve, dine øjne har, kan de heller ikke se forskel.
Du ser kun muligheder for at få nye venner.
Ethvert menneske er unikt, og det samme er du.
Født til at stå op for alt og alle, du holder af.
For dig er hele verden én stor legeplads.

Kære barn af denne farverige verden

Snart vil din lille personlighed folde sig ud.
Bare vent og se hvad der sker, første gang du får en farveblyant i hånden – venstre eller højre hånd – det er lige meget. Verden skal nok få din kunst at se.
Snart vil dine øjne blive fanget af de klareste farver og de sjoveste figurer og former.
Snart vil dine hænder række ud efter alt spændende - mors briller, fars skæg eller noget af alt det legetøj, du sikkert er omringet af.
Du vil få favoritter. Noget vil tænde din fantasi mere end andet.
Noget vil føles bedre end andet, når du skal lege, spise og sove.
Husk dit indre legebarn er en gave for livet.

Kære barn af denne farverige verden

Du er en del af den nye generation, som kan gøre verden bedre og sjovere. Kærlighed kender ikke til grænser, så uanset hvem du møder i fremtiden, så bevar den renhed i hjertet, du blev født med.
Når du vokser op, er du klar til at bruge alt, hvad du har lært om dette fantastiske sted, vi kalder jorden. Pas på det hele, så alle børnene efter dig også kan glædes over verdens vidunderlige mangfoldighed.
Både når det gælder mennesker og natur.

DET FARVERIGE VALG