FAQs
HVAD ER EN BABYLIFT?
En babylift er at sammenligne med en lille seng, som kan tages med over alt. Den skaber en tryghed hos din baby, som man dermed kan bringe med sig på farten. Med helt nyfødte babyer vil en almindelig barnevogn tit føles meget stor og her hjælper liften med at skabe et tæt og næsten huleagtigt miljø. Hurtigt vil din baby vende sig til duften og følelsen af at ligge i liften, som den vil forbinde med tryghed og du vil derfor let kunne flytte liften fra barnevogn, til seng, til andre steder såsom sommerhus eller ude hos bekendte med samme følelse af genkendelighed for babyen.
Når man er klar til at vende baby til at sove i sin egen seng, kan liften med fordel anvendes, hvor man stiller liften direkte ned i krybben eller barnesengen, så den trygge følelse fra liften tages med videre til sengen – hvis man lidt efter lidt udvider liften til at være helt åben, vil det til sidst være let at fjerne liften fra sengen og stadig føles trygt og sikkert for barnet.
HVORDAN LAVER JEG DEN OM TIL LEGETÆPPE?
I begge ender er der fleksible snore, som kan løsnes, så liften bliver lavet om til et legetæppe – disse snore kan også bruges til blot at udvide liften, hvis man har behov for lidt mere plads.
Vi har tilføjet et betræk i begge ender, som kan dække snorene når de er lukket – det giver en ekstra sikkerhed i forhold til snorene, så man sikrer sig at de ikke kan falde ind i liften eller blive fanget i noget.
FRA HVILKEN ALDER KAN JEG BRUGE BABYLIFTEN?
Babyliften kan bruges til helt nyfødte babyer og op til 7 måneder, eller 9 kilo – dette er en del af den europæiske sikkerhedsstandard som liften bliver testet under og alle lifte testet under denne standard vil derfor max gå op til de 9 kilo. Vi anbefaler at købe babyliften allerede inden barnet er født, så du kan sikre dig at du kender alle funktioner og at du stiller babyliften i din seng i en uges tid, så den kommer til at dufte af dig og din partner og dermed skabe ro fra allerede første gang du bruger liften til jeres nyfødte – dette kan også gøre ved at lægge noget af jeres tøj ned i liften. Husk at medbringe liften på hospitalet, så den kan være en praktisk hjælp både for dig og din baby helt fra starten.
PASSER BABYLIFTEN I MIN BARNEVOGN?
Babyliften er designet ud fra nogle universelle mål, og er testet til at passe ned i allenormale barnevogne og kombi-vogne.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN BABYLIFT OG BABYNEST?
En babynest og en babylift er begge hjælpemidler til at skabe ro for barnet og være en praktisk hjælp for forældrene – forskellen er dog at man oftest vil bruge babynest i hjemmet primært og babyliften er designet til at kunne tages med på farten. En babynest er mere åben, så baby kan kigge ud, hvor en baby lift er lidt mere lukket, som skaber det rolige miljø for baby når man er ude.
HVAD ER FORDELEN VED DE MATERIALER I HAR BRUGT?
Vi har lagt vægt på at lave liften i økologiske certificerede materialer, da dette er bedre for kontakten med babys sarte hud. Den indvendige økologiske bomuld har en ’lukket’ overfalde, så den er meget blød ved berøring og dermed ikke vil genere selv med de mange timer baby kommer til at ligge i liften og det er dermed også lettere at rengøre.
Udvendigt er liften lavet i en slidstærk, økologisk bomuldskanvas, der er mindre sart og dermed mindre modtagelig for smuds og snavs.
Madrassen er lavet i allergivenligt skum, som gør det åndbart og bedre for babys vejrtrækning.
Produktet er OCS certificereret, hvilket betyder at størstedelen af materialerne er fuldt økologiske, som kan spores tilbage til de økologiske marker som fibrene er dyrket på og at alle materialer er ved test bevist uden uønsket kemi.
ER BABYLIFTEN SIKKER?
Copenhagen Colors babylift er testet under den europæiske sikkerhedsstandard EN 1466 af en uvildig testfacilitet, som sikrer at den opfylder alle de gældende krav (og mere til) og sørger for at I som forbrugere kan stole på at standarden er efter højeste sikkerhed.
Liften er designet specielt med højere sider, for at sikre der ikke kan ske uheld og med en træplade i bunden, der understøtter baby og dermed gør den sikker at bære med baby liggende i liften. Dette er også bedre for babys ryg, da en for blød bund ville risikere at baby ’krøller’ sammen når man bærer liften. Der er dog en tyk madras ovenpå pladen, så den ikke er hård at ligge på.
Standarden EN 1466 tester sikkerhedsaspekter vedrørende børns søvn og risici forbundet med at bære børn i produktet, testen omfatter:
- Statisk test, hvor liften er ophængt med 38 kilo i 30 minutter i hankene = sikrer at hankene er stærke nok.
- Dynamisk test, hvor liften er ophængt med en 9 kilo tung dukke med 15.000 løft og fald i hankene = sikrer at liften kan holde ved længere brug.
- Brand test, hvor man sikrer sig at liften ikke overtænder i tilfælde af brand = sikrer at materialet ikke brænder ’hurtigere’ end normalt.
- Cylinder test, hvor man placerer liften på en vinklet overflade og triller en cylinder fra side til side = sikrer at siderne ikke giver efter og at liften ikke vil tilte, hvis baby ruller.
Det er vigtigt at nævne, at vi altid anbefaler man tjekker til sit barn løbende når de ligger i liften, men standarden tjekker for at alle faktorer er overholdt i forhold til at sove i liften.
I pakningen af liften medfølger en brochure med informationer om behandling af lift, som vi anbefaler at man gemmer til senere brug.
HVORDAN HOLDER JEG MIN BABYLIFT REN ?
Det indvendige af vores lift er lavet af økologisk bomuldspoplin, for en blød berøring af barnets sarte hud.
Men for at undgå at liften bliver beskidt og for at sikre at man let kan fjerne mindre pletter med en fugtig klud, har vi behandlet materialet med en let voks-baseret coating.
Denne behandling er sikker selv hvis barnets mund kommer i direkte kontakt med materialet, da det er helt uden PFOS eller PFOA og det overholder alle standarder indenfor REACH, hvilket gør det anvendeligt til økologiske fibre under GOTS certificeringen og sikrer dermed barnet, da det ikke indeholder kemikalier eller skadelige stoffer.
KAN JEG VASKE BABYLIFTEN?
Ja, vores babylift kan vaskes i en almindelig husholdningsmaskine ved 30° C. Husk at fjerne bundpladen, inden du vasker den. Brug gerne et mildt vaskemiddel uden blegemiddel, for at skåne baby efter vask. Liften må ikke tørretumbles, men lægges udfoldet efter vask gerne på et vaskestativ, så der er ventilation både oppe fra og nedefra.
Små pletter og uheld kan nemt tørres af med klud, da liften er overfladebehandlet indvendigt, hvilket gør den let at rengøre – behandlingen er uden uønsket kemi, så baby ikke får uønskede stoffer i munden, i tilfælde af de skulle sutte på stoffet.
HVILKE MÅL HAR BABYLIFTEN?
Afhængigt af hvor meget du strammer snorene i hver ende, kan babyliften have forskellige mål efter dit ønske. Den stabiliserende træplade i bunden er 72 cm i længden og 32 cm i bredden – dette vil være minimumsmål for liften og være det der afgør om liften passer ned i din barnevogn eller krybbe. Det endelige liggemål er 72 - 90 cm og siderne er 18 cm høje, men kan sagtens gå op over siderne på din vogn. Målene på legetæppe, hvor babylift er helt foldet ud er 104 cm x 65 cm.
HVORDAN FUNGERER KALECHEN?
Vi har designet en kaleche, der kan påsættes babyliften og som købes seperat. Kalechenfungerer både som solskærm, men bruges også til at skærme baby for de mange nye indtryk, når man er på tur – specielt godt når babyen skal sove og helst ikke skal blive overstimuleret. Dertil kan kalechen også vendes og foldes, så den kan bruges som støtte, til når baby skal lære at sidde selv, hvor den hjælper under armene og bag ved ryggen.
YDERLIGERE SPØRGSMÅL?
Da dette er et meget teknisk produkt, ved vi at man som forældre har en masse spørgsmål til udformning, test, materialer osv før man endeligt beslutter sig.
Tag endelig fat i os, hvis der er yderlige spørgsmål, som ikke er nævnt ovenfor og vi vil besvare dem hurtigst muligt, så I kan få hjælp til at vælge det rigtige produkt til lige netop jeres familie.