Julie Blichfeld - Drengemode & inspiration
Farverig stil til små personligheder
34-årige Julie Blichfeld er content creator og bor med sin mand og to drenge på fem og otte år i en farverig lejlighed på Indre Østerbro. For Julie Blichfeld spiller farver og materialer en afgørende rolle, når hun skal klæde sine to drenge og sig selv på. Julie tror kort sagt på, at farver skaber gladere børn. I dette interview får du blandt andet Julie Blichfelds tips til, hvordan du kan tilføre flere farver i en klassisk drengegarderobe – og hvilke farver du bør gå efter. Julie Blichfeld deler også sin oplevelse af, hvornår hendes dreng blev opmærksom på, at der fandtes drenge- og pigetøj, og hvordan det gjorde ondt i hendes mor hjerte at give sin søns yndlingsglimmersko videre til sin veninde, som havde en datter, fordi hendes søn blev drillet med dem
STYLING AF DRENGE
Du har to drenge, hvordan styler du dem?
”Det vigtigste er, at man kan bevæge sig og at man kan lege. At man kan have det sjovt og ikke er begrænset af noget som helst. Så jeg vil altid tage udgangspunkt i, at mine drenge skal kunne bevæge sig - og at de skal kunne ånde i deres tøj. Derfor er stylingen i virkeligheden sekundær for mig. Det handler mere om, at materialerne skal være i orden, og at pasformen skal være, så de kan bevæge sig. Og så synes jeg selvfølgelig, at det er rart, at jeg har et udgangspunkt med nogle farver, som fungerer, sådan så uanset, hvad jeg giver dem på, så passer det på en eller anden måde sammen.”
Hvad gør du dig af overvejelser omkring farver, når du skal sammensætte tøj til dine drenge?
”Igen – det er nogle friske drenge, jeg har, så jeg vil nok aldrig give dem lyst tøj på, altså hvid og meget douche, fordi det vil holde i en time – og så vil man kunne se, at de er meget beskidte,” siger Julie Blichfeld og griner.
”Jeg synes, at det er rart med sådan nogle lidt mørkere farvere som navy, blå og grøn. Men jeg synes også, at rød er ret skønt til dem. De får faktisk lov til at vælge ret meget selv. Og de er begge to ret farveglade. Jeg synes, at jo mere de kan få lov til at udfolde sig, desto bedre.”
Hvad er dine bedste tips til mødre, der ønsker at style deres drenge?
”Jeg synes, at det har været ret givende at have mine drenge med på råd. At høre hvad de egentlig kan lide – og så at prøve at lade mig styre af det. For det er som om, at de hurtigt får deres personlighed med ind i det, de får på, hvis de bliver taget med på råd. Det har egentlig været min overordnede ting. Og så har jeg inde i mit eget hoved haft nogle retningslinjer, som de kunne vælge indenfor.”
Hvad er det for nogle retningslinjer?
”Nu bevæger jeg mig igen lidt ud på farlig grund, men for eksempel sådan noget Marvel-print med Spiderman – det gør ondt i mine øjne at se på, så det har de ikke kunnet få lov til at vælge. Men så har de fået lov til at vælge mellem nogle andre ting. Jeg kan fx rigtig godt lide den der vintage 90’er mode med nogle gode farver og sådan lidt sjove goofy, lidt finurlige print. Så jeg har ligesom en overordnet vision for, hvad jeg gerne vil, og så har de fået lov til at vælge indenfor det.”
Hvordan har du helt konkret gjort det? Og hvor gamle har de været, da de begyndte at komme med på råd?
”Jeg har ultimativt bestemt indtil de var omkring tre år. Derfra har de fået lov til at være lidt med, hvis de synes, at det var interessant. Jeg kan rigtig godt lide at købe second hand, så jeg går ind og liker en masse ting inde på nogle forskellige genbrugssites, og så får mine drenge lov til at vælge ud fra det. Jeg giver dem også nogle valgmuligheder, hvis jeg køber noget nyt.”
Har du lagt nogle valgmuligheder frem til dine børn, når de skal ud ad døren om morgenen – fx den røde og den blå t-shirt?
”Nej, det har jeg gjort aftenen før og bestemt for dem.”
Jeg tror mange kender problemet med, at barnet ikke vil have det tøj på, som forælderen har valgt. Er det en konflikt, I har herhjemme?
”Jeg synes faktisk, at jeg har været ret heldig lige på det punkt. Men jeg ved, at der er mange af mine veninder, der kæmper med det. Vi kæmper med nogle andre ting, men jeg synes faktisk ikke, at det har været et issue. Det har mere været, om tøjet har været for varmt eller for koldt – og så har jeg gjort det nemt for dem ved at sige ”okay, så kan du få den her langærmede eller kortærmede på.” Og så er det ligesom det. Jeg synes faktisk, at de er ret nemme på det punkt. Måske fordi, at jeg har givet dem så meget frihed fra starten af.”
Eller måske fordi de bare er glade for din styling og stoler på mor?
”Måske,” siger Julie Blichfeld og griner.
Der har været en del år, hvor mange har givet deres børn meget neutrale farver på som beige, grå og brun. Hvis man har en drengegarderobe primært med de farver og gerne tilføre lidt flere farver, hvor ville du så starte?
”Ja, vi har været igennem en meget beige periode, når det kommer til børnetøj. Hvis vi skal bryde den her lidt beige energi, der har været, og de skal have lidt flere farver ind i garderoben, så vil jeg anbefale, at man koncentrerer om tre farver max. Hvis man får alt for mange farver ind i garderoben, kan det godt blive lige lovligt meget et projekt, når man skal vælge tøj om morgenen. For mit vedkommende har det været blå – det kan både være en lys blå, en navy eller en marineblå, men så er det ligesom udgangspunktsfarven. Og op ad den har jeg kørt med karrygul, fordi de spiller meget godt sammen – og så er det en robust farve, ligesom blå er. Ud fra det kan man vælge, om man vil have en lidt frisk tredje farve som fx rød eller om man vil køre lidt videre i de lidt mere ”suttle”, fx armygrøn, som der også er rigtig meget af. Det har lidt været mit mantra, som jeg har kørt ud fra – at jeg har tre farver, jeg går efter, for så passer det hele ligesom lidt sammen. Jeg tror, at man får gladere børn af at have dem i nogle farver.”
Hvad er must-haves til en drengegarderobe – særligt nu hvor det bliver efterår?
”Det er vigtigt at have nogle gode lag i nogle gode materialer, som fx bomuld som de kan ånde i. Slidstærke bukser, langærmet t-shirt, kortærmet t-shirt og tøj med hætter. Jeg synes også, at cardigans eller hoodies med lynlås er en god ting, fordi de får det meget hurtigt varmt, når de bevæger sig så meget, og så er det fedt at kunne tage nogle lag af. Det kunne også være en skjorte, hvis man har børn, der er glade for at gå i skjorte, det er mine ikke så pjattede med.”
DRENGE VS. PIGETØJ
Hvordan har din oplevelse været af at købe tøj til drenge?
”Jeg synes, at det har ændret sig ret meget. Jeg fik min ældste søn for 8,5 år siden, og der var det min oplevelse, at 80 procent var pigetøj og 20 procent var drengetøj. Og det drengetøj der så var, det var sådan noget med meget store lidt plastikagtige print, som børnene ikke rigtigt kunne ånde i. Omvendt var der faktisk ret meget at vælge mellem til piger, som ikke kun var flæser, blomster og blonder. Så jeg tror egentligt, at jeg ret tidligt blandede det hele lidt. Og så havde min søn lyserøde bodystockings, uden det der træls print.”
Hvordan har det ændret sig de seneste år?
”Jeg synes, at grænserne mellem drenge og pigetøj er blevet mindre voldsomme. Du kan sagtens blande det på en helt anden måde. Og mine drenge har også noget, som man traditionelt set vil kalde for pigetøj.”
Findes der overhovedet drenge og pigetøj anno 2026?
”Selvfølgelig er der forskel på noget drenge og pigetøj. Men jeg synes ikke forskellen er så stor, som den har været. Jeg synes, vi har mødt en farveskala, som favner flere køn. Men selvfølgelig er flæser mere feminint. Og man kan også argumentere for, at nogle farver er mere drengeagtige. Men hvis mine drenge synes, at det er bomben at have flæser på, så skal de bare gøre det. Og det har de også haft. Og de har også haft kjoler på. Men jo ældre de bliver, jo mere bliver de også, i hvert fald mine drenge, mere opmærksomme på, hvad dem omkring dem har på. De merger de mere ind i normen på en eller anden måde.”
Kan du give et konkret eksempel på det?
”Min søn havde et par glimmersko fra en traditionel pigekollektion for et par år tilbage. Det var hans yndlingssko, så da han voksede ud af dem, fik han et par til. Men på det tidspunkt var han startet i skole. Og det betød, at han blev drillet af de andre drenge.”
Hvilke følelser vakte det i dig som mor?
”Jeg synes, at det var virkelig ærgerligt. Altså virkelig, virkelig ærgerligt. Og jeg var også i et dilemma. Altså jeg prøvede det første par dage at være sådan ”det skal du ikke tage dig af”, og ”hvis du kan lide de glimmersko, så skal du også gå i dem.” Jeg prøvede at fordre det her med, at vi gerne må være individuelle. Men omvendt ved jeg også, hvordan det fungerer i en skole. Og det er jo bare nemmere at blende ind. Altså det er det jo bare. Så jeg opgav kampen til sidst. Og så fik min venindes datter de sko i stedet for. Og igen, jeg har det sådan, mine børns trivsel vil altid være vigtigere, end at de holder stædigt fast i at gå med flæser eller palietter.”
Det lyder som om, der er et vindue fra barnet er nyfødt til skolestart, hvor man kan være med til at rykke ved nogle gængse opfattelser af, hvad der er klassisk drenge og pigemode?
”Det tænker jeg helt sikkert. Jeg synes i hvert fald, at min oplevelse af mine drenge har været, at det har været meget mere frit, indtil de kom i skolealderen. For indtil da spejler de sig ikke på samme måde. De har ikke samme udsyn. De sammenligner sig ikke med andre. Så man kunne måske godt arbejde med at gøre det mere unisex fra 0-6 år.”
Har du været bevidst at ville nedbryde nogle grænser, når du har stylet dine drenge?
”Det har været en vigtigere agenda for mig, at de kan udfolde deres kreativitet end hele kønstingen. Jeg fik selv lov til at vælge mit tøj, som min mor syede til mig som barn, og det har givet mig utroligt meget i mit voksenliv. Så for mig har det altid været vigtigt, at drengene har oplevet at kunne få lov til at udfolde sig kreativt med det, de har på. Og det har altid været vigtigere for mig end den her kønsting. At de så nogle gange har været draget af noget konventionelt pigetøj i den 0-6-årsalderen, det har været så fint, men jeg kunne aldrig finde på at skubbe på for, at det var noget, der skulle ske for at bryde nogle normer. Fordi hvis du ikke er en del af det sociale fællesskab i en skole, så har du det altså ikke så nemt. Og det er vigtigere for mig. Og det vil det altid være.”
OM GENBRUG OG BÆREDYGTIGHED
Hvilke tanker gør du dig om at genbruge tøj og få det til at holde så længe som muligt?
”Når man har to aktive drenge, som jeg, så skal tøjet kunne holde til noget. For der bliver slidt på knæene, numsen og albuerne. Det dør hurtigt. Så når jeg vælger tøj, specielt bukser, så ser jeg altid på, hvad det er lavet af. Det er rigtig godt, hvis det er denim eller bomuld, og hvis det har den rigtige vævning. Nogle materialer, der er mere slidstærke end andre – og jeg vil altid gå efter at have så slidstærke materialer som muligt i underdelen. Underdelen bliver meget slidt – min søn flængede hele sit bukseben forleden, fordi han kravlede over et hegn.
Hvad gjorde du så?
”Jamen, så er meget rart med sådan et lille kit. Jeg har sådan nogle hæklede blomster liggende, som jeg patcher på tøjet, så det holder lidt ekstra. Jeg lapper, når hullerne er opstået eller hvis stoffet er meget slidt. Det er mine drenge faktisk ret glade for, så kan de også selv være med til at vælge, hvilke farver blomster der skal på. Det synes jeg faktisk fungerer ret godt.”
Hvad hvis man ikke selv kan sy, ikke har tid til det eller ikke har mod på at lære det?
”Jeg benytter mig ret meget af, og er så heldig, at min mor er skrædder. Det er faktisk ikke så omstændigt, dyrt eller besværligt at gå til skrædder. Jeg tror, at vi skal vende os væk fra det her med, at det virker som en billigere løsning at købe noget nyt frem for at reparere på det vi har. Det vil jo altid være bedre at reparere, hvis det udgangspunkt, vi har, er i ordentlig kvalitet.”
